Historien om elektricitetsværket

Historien om Ølgod Elværk

 

De første elværker

Verdens første elektricitetsværk blev åbnet i New York i 1882 af Thomas Edison. 

Herhjemme blev de første private elværker sat i drift i Køge og  Odense i 1891, og i 1892 fulgte København efter med et kommunalt værk.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der oprettet elværker i de fleste købstæder, og ligeså blev der i mange landdistrikter stiftet andels elektricitetsværker. Elektriciteten blev først og fremmest brugt til belysning. “Det hvide lys”, blev det kaldt, i modsætning til gasblussenes rødgule skær. Selv om den nye energiform var dyr, var forbrugerne hurtige til at slutte sig til nettene.

I begyndelsen blev elektriciteten produceret på små generatorer, som blev drevet af dampmaskiner. Senere kom dieselmotorer til. Der var i de fleste tilfælde tale om elværker, der producerede jævnstrøm. Men problemet var, at et elværk med  jævn-strøm kun var i stand til at forsyne et område i en afstand af ca. fire kilometer fra værket med el. De egentlige landdistrikter var således afskåret fra at få andel i elektricitetens goder.

Derfor gik mange elværker med tiden over til at producere vekselstrøm, der let lader sig transformere, så man kan sende højspændt vekselstrøm over lange afstande.

I 1919 blev S.A.E.F. (Sydvestjyllands Andels Elektricitets Forsyning) stiftet. Med sine højspændingslinier og lavspændingsanlæg kunne selskabet nu ikke alene forsyne byerne, men også landdistrikterne i det store vestjyske område med el. I hele lands-delen blev der nu oprettet andelstransformatorforeninger, hvis opgave det var at tage vare på forsyningen og ledningsnettet i de enkelte områder.

 

Ølgod Andels Elektricitetsværk

Den 27. januar 1908 blev der i Ølgod Gæstgivergaard afholdt generalforsamling i det nystiftede interessentskab, hvis opgave var at forsyne Ølgod by med elektricitet.

Navnet på elværket blev Ølgod Andels Elektricitetsværk.

Bestyrelsen ville på selskabets vegne varetage alle omkostninger ved oprettelsen af elværket. Og den ville, ligeledes på selskabets regning, drage omsorg for, at der blev ført de nødvendige ledninger til hver andelshavers ejendom. Derimod ville det blive forbrugernes egen sag at sørge for husinstallationerne.

Priserne blev i første omgang sat til fire øre pr. hektowatttime for elektricitet til belysning, og to øre for elektricitet til motorer. Hektowatttime, altså ikke kilowatt-time, som vi regner med i dag!

Af de 17 tilbud blev man i forsamlingen enige om at overdrage firmaet S. Frichs fra Århus arbejdet. Dets tilbud lød på 48.350 kr. for hele anlægget.  Samtidig med, at man byggede elektricitetsværket, gik lokale håndværkere i gang med at lægge hoved-ledninger og montere husinstallationer.

Allerede 15. september 1908 kunne værket begynde at levere strøm til forbrugerne.

Og ved generalforsamlingen i marts 1909 kunne bestyrelsen fremlægge et regnskab, der til 1. januar 1909 viste et nettooverskud på 316 kr. 56 øre!

Rejsegilde på elværkets bygning.

Maskinerne

Ølgod Andels Elektricitetsværk startede sin produktion af el ved hjælp af en diesel-dynamomotor, der ydede 70 hk og leverede 110 volt til belysning og 220 til motorer.

Fra begyndelsen var der på værket også et batteri, der om dagen blev opladet fra motorerne, så det om natten, når dieselmotorerne stod stille, kunne levere den nødven-dige strøm til belysning.

1917

Priserne på brændsel (olie) var steget så meget, at man ved en ekstraordinær generalforsamling 21. juni blev enige om  “- at anskaffe en maskine af hel ny konstruktion fremstillet af Herr maskinfabrikant Jørgensen, Ringe, til fyring med tørv.” Man gik over til fyring med tørv, formentlig i forbindelse med en såkaldt sugegasmotor, en slags gasgenerator.

 

1923

Forbruget var stigende og den 1. august 1923 købte bestyrelsen et 125-hk-dieseldynamoanlæg af A/S Frichs i Århus til en pris af 48.670 kr. Samtidig overtog Frichs den gamle sugegasmotor for 2.200 kr.

Man må formode, at olieleverancerne efter 1. verdenskrig igen var stabile og priserne moderate.

 

1927 Kølebassinet

“Det vedtoges at købe det stykke trekantetjord nord for værket af Boghandler Nielsen, til at opføre en vandbeholder på, for at tilføre kølevandet til maskinerne. Jorden blev derefter købt for 1500 kr.”

  1. marts 1927. “Til behandling forelaa tegning til bygning af en kølebeholder til at kunne rumme ca. 35 kubikmeter vand, det overdroges murer Nissen at udføre arbejdet paa dagløn.

1931

I 1931 var det galt igen! Elværkets motorer havde i et år kørt med maksimalbelastning, og nu overvejede bestyrelsen en udvidelse.

Fra S.f.E., Sydvestjyllands forenede Elektricitetsværker, forelå et tilbud om levering af strøm (15/10 30). Men da prisen på “Brændeolie” var faldet med 10 kr. til 70 kr. pr. ton (21/1 31), og da selskabets rådgivende konsulent, bestyrer H. Mikkelsen, Varde, anbefalede at indhente tilbud på en ny “- 160-240 hk 3-cyl. Dieselmaskine af Trykforstøvertypen og med Max. 250 Omdrejninger samt Dynamo af Thriges Fabrikat,” - var resultatet givet.

Bestyrelsen valgte et tilbud fra A/S Frichs, en maskine på 156 hk til en pris af 35.360 kr. (28/3 31). Ved samme lejlighed blev der købt en 5-tons løbekran, som den dag i dag kan ses i den gamle bygning. Kranen kostede 3.250 kr.

Ved et bestyrelsesmøde 5. maj samme år bød bestyrelsen for Ansager Andels Elektricitetsværk 6.100 kr. for den gamle 70-hk dieselgenerator.

 

 

1936

Da belastningen var steget til 127 kW, der først var forudsat i 1938/39, var bestyrelsen er af den mening, at der allerede dette år bør tages bestemmelse om, hvorvidt en udvi-delse tør udsættes ud over 1937, eftersom værket jo allerede nu ikke har tilstrækkelig reserve i det gl. Frichs-Agregat (83 kW) + batteri (ca 25 kW teoretisk, ca 14 kW praktisk).

Det vedtoges i henhold hertil at anmode bestyrer Mikkelsen i Varde om at afgive en betænkning i tilslutning til hans betænkning af 11. nov. 1930, hvorefter sagen påny tages op.

 

Efter at selskabets konsulent, Mikkelsen, havde afgivet sin betænkning, blev resultatet, at generalforsamlingen den 12. marts 1937  “- rettede eenstemmig Henvendelse til Bestyrelsen om at købe en Maskine.”

På dette tidspunkt, omkring 1936, krævede stærkstrømsloven, at et elværk før en udvi-delse rettede en "Forberedende Anmeldelse" til elektricitetsrådet.

Herfra blandede man sig i ansøgningen, opsøgte og besigtigede oven i købet elværket i Ølgod (21/4 37) og foreslog, at man overgik til forsyning fra S.A.E.F (Sydvestjyllands Andels Elektricitets Forsyning), idet man mente, at det både ville være billigere og mere stabilt på længere sigt.

Men bestyrelsen valgte alligevel at anskaffe en ny maskine. Og 15. december 1937 var det nye dieselanlæg fra A/S Frichs klar til brug. Anlægssummen beløb sig til godt 60.000 kr.

 

Successen

Elektricitetsværket i Ølgod var fra begyndelsen en succes!

I november 1909 blev anlægget gennemgået af firmaet S. Frichs, og alt viste sig at fungere tilfredsstillende, derefter kunne bestyrelsen afregne med Frichs og formelt overtage værket.

Godt 200 interesserede havde ved mødet 3. februar 1908 skrevet sig i protokollen som andelshavere, og flere kom til. 20 år senere havde tallet af brugere passeret de 300.

Ved generalforsamlingen 14. marts 1935 kunne formanden oplyse, at der nu var 294 andelshavere og desuden 26 forbrugere, dvs. ikke-andelshavere.

Elektricitet blev hvermandseje, først og fremmest til brug ved belysning.

Men for også at imødekomme husmødrene, arrangerede elværket i 1932 en udstilling med elektriske hjælpemidler til det moderne hjem, fx kogeplader og bage- og stegeov-ne, som med tiden vandt indpas i køkkenerne.

Naturligvis var elværket først og fremmest en forretning. Derfor havde det stor betydning, at værket fik sluttet overenskomst med De Danske Statsbaner om levering af elektricitet til Ølgod Station (4/7 1912).

Det blev således tradition, at elværket ved juletid leverede gratis el til illumination af byens gader  i det Omfang, Byens Næringsdrivende selv ophænger Lamper m.v. i December.” (21/11 34). Ved samme lejlighed stillede elværket også et juletræ op i Storegade. Og da Borgerforeningen fremsatte et ønske om projektørbelysning af vandtårnet, tilbød elværket beredvilligt at levere 2000 kWt gratis elektricitet årligt (9/12 59).

Men gadebelysningen i Ølgod var dog ikke gratis. Den måtte betales af samtlige forbrugere (21/2 11).

 

Begyndelsen til enden

I begyndelsen af besættelsen kunne bestyrelsen for elværket forudse, at det på længere sigt ville kunne komme til at knibe med olieleverancerne.

Derfor rettede man allerede 10. april 1940 henvendelse til A/S Frichs i Århus og anmodede dem om en plan og et overslag over en ombygning af en dieselmaskine til gasdrift, idet bestyrelsen fortsat prioriterede egenproduktionen højest. Svaret fra Frichs var, at anskaffelses- og anlægssummen ville beløbe sig til 21.000 kr. I mellemtiden var der fra ministeriel side blevet nedsat et “Elektricitetsudvalg af 1940”, der opfordrede Ølgod Andels Elektricitetsværk om at optage forhandling med S.A.E.F. om tilslutning.

Imidlertid meddelte Elektricitetsudvalget af 1940 værket, at der ikke kunne gives tilladelse til opstilling af det ønskede sugegasanlæg (31/7 40).

Resultatet blev da, at Ølgod Andels Elektricitetsværk så sig nødsaget til at blive midlertidigt tilsluttet S.A.E.F.

 

Overgang til vekselstrøm

Efter krigen og op gennem halvtredserne ansøgte flere og flere forbrugere om at måtte overgå til vekselstrømsforsyning.

Samtidig var der en stor stigning i elforbruget.

Ved generalforsamlingen 20. marts 1947 kunne formanden, fabrikant Enevoldsen, meddele, at en eventuel overgang til vekselstrøm ville koste værket ca. 400.000 kr.

Den almindelige udvikling i samfundet krævede enten en ny maskine til elværket, ca. 300.00 kr., eller overgang til vekselstrøm.

Men egenproduktion af vekselstrøm ville antagelig blive dyrere end køb af strøm fra S.A.E.F.

 

I de følgende år blev de store udvidelser foretaget på vekselstrømssiden, hvorimod jævnstrøms-siden blev mindre og mindre.

  1. marts 1952 kunne formanden berette, at egenproduktionen det foregående år havde været 514.397 kWt, mens der i samme periode var købt 549.520 kWt hos S.A.E.F.

 

Ved generalforsamlingen 22. marts 1961 meddelte formanden, at overgangen til vekselstrøm nu var helt gennemført, elværket nedlagt og dets maskiner solgt til maskinhandler Rich. Nielsen, Lyngby, for 13.000 kr.

I alt havde overgangen til vekselstrøm, siden påbegyndelsen i 1951, kostet værket 564.612 kr.

 

I den nye kontrakt med S.A.E.F. (2/5 62) blev Ølgod Andels Elektricitetsværk optaget som andelshaver med de deraf følgende forpligtigelser og rettigheder.

I praksis fortsatte værket nu som en transformerforening med elforsyning af Ølgod by frem til 1. oktober 1984, hvor man overgik til direkte forsyning fra S.A.E.F.

 

Nedlæggelse af elværket

Den 1. Oktober 1984 blev det gamle elværk officielt nedlagt, og samtidig overgik Ølgod by efter planen til direkte elforsyning fra S.A.E.F.

Elværkets saga var slut, men den gamle bygning i Tværgade står der stadig – som et monument over en svunden tid.

Ølgod Tekniske Værkers kontor havde oprindeligt haft til huse i varmecentralen. Men der var trangt. Derfor blev det vedtaget at ombygge og indrette den gamle elbygning til fremtidig kontor- og konferenceafdeling. I 1973 kunne de nye lokaler tages i brug.

 

Ølgod Bryghus

I 2005 blev der bygget nyt varmeværk i Ølgods industriområde og i den forbindelse nye kontorer til Ølgod Tekniske Værker.

Det gamle elbygning blev sat til salg, solgt og indrettet til et nystiftet aktieselskab Ølgod Bryghus A/S der åbnede d. 6 dec. 2016.